Om AI
4 Oktober 2026
AI er i grunden bare en fysisk maskine der er bestemt til at svare bestemte ting udfra hvad man spørger den. Den kan ikke overveje en sag. Derfor er AI nyttige til opgaver hvor emnet ikke kræver at man har en forudforståelse af sagen, hvor sagen rummer flere perspektiver på sagen, flere svar på samme spørgsmål.
AI er kun god til opgaver hvor flere perspektiver på sagen ikke er lige gyldige.
F.eks. Østrig er en del af Europa. Sveriges regering består af x antal medlemmer. Man betaler 37% i skat i Danmark.
Så snart det bliver et spørgsmål hvor flere perspektiver er nyttige ift. at forstå sagen f.eks. Hvad gør at noget har en farve? Eller: hvad menes der med epistemologi. Eller: Hvad består vand af. Altså generelt ting hvor flere perspektiver på sagen er nødvendige for at man forstår hvad sagen drejer sig om: emner hvor sagen kræver at man har en bestemt forudforståelse/forudsætning for at forstå det.
Hvor svaret på spørgsmålet er op til diskussion, eller man har fundet frem til det ved at undersøge sig frem, diskutere sig frem eller gennem en proces, skal man ikke bruge AI til det.
AI hovedregel:
Brug kun AI til noget der kun findes et svar på, noget som ikke kræver flere perspektiver for at man forstår det.
Ting der ikke findes et klart og tydeligt svar på, noget hvorom man kan diskutere om det er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt skal man generelt ikke bruge AI til.
Liste over ting AI er
god til:
- at lave lister der ikke er fuldendte
- information om samfundsregler og lovgivning
- statistik
- tal hvor man skal have et estimat over noget
- kodning
Ikke god til:
- søgning af information i emner der kræver en forforståelse/ hvor flere perspektiver på sagen er nødvendige for at man forstår det
- personlig vejledning
- kunst, musik og grafik
- naturvidenskab
- emner hvor man skal tænke kritisk
- psykologi